Yvonne Koch

”Jeg bliver så glad, når jeg modtager kataloget med de mange rigtigt spændende kurser og foredrag. Kataloget udstråler bare en lyst til at formidle viden på en inspirerende, god og tillokkende måde. Jeg får lyst til at skrue ned for mit job, og bare blive klogere på alt muligt – lige fra filosofi til historie og psykologi.”

Yvonne introducerede sidste år tilbuddet om mindfulness i Odense til en del af sine kollegaer. De var fire der endte med at tage af sted sammen, til trods for at 2 af dem bor i hhv. Vejle og Middelfart. Hun har desuden lokket sin kæreste, der aldrig har haft noget med universitetet at gøre, med på et historiehold om 2. verdenskrig til så stor begejstring, at han nu nærlæser programmet.

”Folkeuniversitetet giver mig mulighed for at snuse til nogle emner jeg kun har perifert kendskab til, men som jeg gerne vil vide noget mere om. F. eks. PH som jeg har et perifert kendskab til som arkitekt og kulturradikal, men som jeg finder overordentlig moderne i sine anskuelser.”