Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Temalørdag

Den 4. august 2025 er det 150 år siden, at Odenses verdenskendte bysbarn døde. I den anledning, og i anledning af, at to store projekter ved H.C. Andersen Centret afrundes i 2025, inviterer Folkeuniversitetet til en lørdag med to foredrag om digterens værker.

I foredragene om H.C. Andersen undersøger vi, hvordan forfatteren (og hans oversættere) arbejdede med temaer som død og efterliv, og finder svar på spørgsmål som, hvorfor og på hvilken måde værkerne stadig forbliver relevante.

Hvad arbejdede H.C. Andersen på at opnå med sine tekster? Hvilke ændringer foretog han undervejs i processen? Hvilke elementer kasserede, tilføjede eller omskrev han? Og hvilken betydning har disse ændringer for den måde, vi læser eventyrene på? Det er nogle af de spørgsmål, som vi vil forsøge at få svar på i forelæsningerne.

Kom indenfor i digterværkstedet med Torsten Bøgh Thomsen og Ane Grum-Schwensen fra H.C. Andersen Centeret ved Syddansk Universitet.

Folkeuniversitetet serverer en kop kaffe og et stykke kage i pausen. 

Program:

  • Lørdag. 9/8/25 kl. 10.00 - 14.00
    Ane Grum-Schwensen, lektor, ph.d ved H.C. Andersen Centeret, Syddansk Universitet og Torsten Bøgh Thomsen, leder, H.C. Andersen Centret, Syddansk Universitet
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information

Samarbejdspartnere

H.C. Andersen Centeret