Som man si'r

2521-044
Tid
Søndag. 21/9/25, 10.00
Sted
Odense Adelige Jomfrukloster
Albani Torv 6
5000 Odense C
Pris
- Standard 350,00 kr.
- Studerende 0,00 kr.
Weekendforelæsning
Sproglig mangfoldighed trives i Danmark og vil uden tvivl også fremover være en del af vores hverdag. Skoler og medier har i flere hundrede år brugt københavnsk som rettesnor for rigtigt og forkert dansk, uden at skelne klart mellem skrift og tale. Talesprogene rundt om i Danmark har mange farver og facetter, og de fortæller om, hvem vi er eller gerne vil være, hvad vi laver, hvor gamle vi er og meget mere.
Vi har bestemt både smag og fine fornemmelser, når det gælder sprog, og tiden er inde til at øge fokus på forskellene snarere end på ensretning. Vestjysk, bornholmsk og multietnolekt er næsten ukendte for andre end dem, der taler sprogene, og mange talere føler sig utilpasse ved at vælge deres modersmål. Den slags har stor betydning for både vores tro på os selv og vores sprog – eller mangel på samme. Tiden er inde til at glæde sig over vores sprudlende sproglige mangfoldighed.
Der er ikke inkluderet forplejning på holdet. Du kan orientere dig om kantinens åbningstider her: https://sdunet.dk/da/enheder/byerne/odense/kantine
Det er tilladt at medbringe madpakke.
Program:
-
Søndag. 21/9/25 kl. 10.00 - 14.00Michael Ejstrup, specialkonsulent, Folketingets Administration