Forfatteraften

Denne aften kan du opleve forfatter Kim Blæsbjerg i en samtale med Lise Vandborg, hvor de dykker ned i temaerne i romanen 'De bedste familier' og undersøger, hvordan litteraturen kan udfordre og forme vores forståelse af både historie og samtid.

Kim Blæsbjergs prisvindende roman 'De bedste familier' har tryllebundet tusindvis af læsere og kastet lys over en hidtil skjult del af danmarkshistorien. Med både De Gyldne Laurbær og flere andre priser på cv'et er bogen nu også på vej til tv-skærmene som en storslået serie.

Den stærke fortælling om tavshedskultur, kvindekamp og klasseskel har gjort Blæsbjerg til en af vores tids vigtigste stemmer. Hans skarpe blik på fortiden får os til at se på nutiden med nye øjne – og undervejs i romanen bringes brændende aktuelle emner som klimakrisen i spil.

Foto: Lea Meilandt

Program:

  • Torsdag. 19/2/26 kl. 18.00 - 19.45
    Lise Vandborg, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og filosofi og Kim Blæsbjerg, forfatter
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information

Samarbejdspartnere

Kolding Bibliotek