Festforelæsninger

Videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen guider os igennem en aften med skarpe foredrag, vin og samtaler i den frie forsknings navn.

"Sapere Aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! Sådan lyder en af oplysningstidens mest kendte sætninger formuleret af Immanuel Kant i 1783. Denne aften kigger vi dog ud i fremtiden, når nogle af Danmarks bedste forskere præsenterer den nyeste forskning.

Hvert år støtter Danmarks Frie Forskningsfond forskere, der står bag de mest originale og banebrydende idéer. Formålet er at sikre forskernes evne til at konkurrere internationalt og styrke den gode forskning til gavn for samfundet som helhed.

Vi har samlet et hold af disse forskere denne aften, hvor vi får et unikt indblik i menneskene bag tankerne, og i løbet af aftenen søger vi svar på nogle af de vigtige spørgsmål inden for forskningens forunderlige verden.

OBS: Der er gratis entré til museets udstillinger før arrangementet. Museet lukker kl. 20.00

Program for aftenen

18.30: Velkomst ved Danmarks Frie Forskningsfond og vært Line Friis Frederiksen, biolog og videnskabsjournalist

18.35: Fra bankrådgivere til influencere – fremkomsten af nye autoriteter i finansverdenen. Jacob Ørmen, lektor i kommunikation, Københavns Universitet

18.55: Hjertefedtvæv under lup: Åreforkalkningens oversete medspiller. Anne Loft, adjunkt i molekylærbiologi, Syddansk Universitet

19.15: Pause med vin

19.35: Hvornår og hvordan blev de første stjerner og galakser formet? Kasper Elm Heintz, lektor i astrofysik, DTU Space

19.55: Forskersamtale og spørgsmål fra salen. Line Friis Frederiksen i samtale med Jacob Ørmen, Anne Loft og Kasper Elm Heintz

20.20: Tak for i aften

Relateret billede

Foto: Sarah Wadmann, seniorforsker, VIVE, til Vov at vide i 2022. Fotograf: Søren Kjeldgaard

OBS! Dette hold er ikke gratis for studerende

Føj holdet til favoritter
Samarbejdspartnere

Danmarks Frie Forskningsfond