Vinterhøjskole i klosteret

Velkommen til vinterhøjskole med Folkeuniversitetet i det smukke Odense Adelige Jomfrukloster. Vi glæder os til at åbne dørene i januar måned, hvor du vil opleve en uge med masser af viden, dejlig mad og fællesskab.

Til denne vinterhøjskole skal vi tilbringe en hel uge sammen og fokusere på et af danskernes favoritrejsemål: Tyskland. Vi har samlet en række af de forskere, der ved mest om Tyskland, og vi skal undervejs høre om tysk historie, samfund, kunst, musik, litteratur, filosofi, film, kultur, arkitektur, design og vin. Vi starter hver morgen med kaffe og morgenbrød og byder også på frokost fra Møllekroen alle fem dage. Kaffe og te er tilgængeligt hele dagen. Al forplejning er inkluderet i prisen.

Morgenmad serveres kl. 08:45 - 09:10.
Frokost fra Møllekroen serveres kl. 12:00 - 12:40.

Bemærk! Fredag mødes vi i Cafe biografen kl. 9:15, og denne dag er derfor uden morgenmad.

VIGTIGT OM TILMELDING: Bemærk, at tilmelding til vores vinterhøjskole er bindende, og at du ikke kan få pengene retur. Bemærk også, at forløbet er uden indkvartering. Tilmeldingsfrist er mandag d. 28/12 2026.

 

PROGRAM FOR UGEN

Mandag 11/1-27

08:45 - 09:10: Morgenbrød, frugt og kaffe/te

09:15 - 12:00: Arkitektur, byplanlægning og design, Hans Christian Post, ekstern lektor, Syddansk Universitet og filminstruktør

12:00 - 12:40: Frokost

12:45 - 14.30: Tysk musik i 1800-tallet – romantik og nationalisme, Leif V. S. Balthzersen, mag.art. i musikvidenskab og tidl. musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester

Tirsdag 12/1-27

08:45 - 09:10: Morgenbrød, frugt og kaffe/te

09:15 - 12:00: Tysk modernisme – fra ekspressionisme til Entartete Kunst, Emilie Engbirk, cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling 

12:00 - 12:40: Frokost

12:45 - 14:30: 9. november – en skæbnedag i tysk historie (1918-89), Therkel Stræde, lektor i historie, Syddansk Universitet

Onsdag 13/1-27

08:45 - 09:10: Morgenbrød, frugt og kaffe/te

09:15 - 12:00: Historie, identitet og fortælling i nyere tysk litteratur, Benjamin Jon Boysen, dr.phil. og ph.d. i litteratur 

12:00 - 12:40: Frokost

12:45 - 14:30: Tysklands udenrigs- og sikkerhedspolitik, Thomas Wegener Friis, lektor i historie, Syddansk Universitet

Torsdag 14/1-27

08:45 - 09:10: Morgenbrød, frugt og kaffe/te

09:15 - 12:00: Indføring i tysk kultur og identitet, Morten Dyssel, litterat og formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

12:00 - 12:40: Frokost

12:45 - 14:30: Sådan tænker tyskerne – tysk filosofi og dens spor i kultur og samfund, Søren Harnow, professor i filosofi, Syddansk Universitet

Fredag 15/1-27

09:15 - 12:00: Filmvisning i Cafe biografen: Himlen over Berlin (1987) med introduktion, Hans Christian Post, ekstern lektor, Syddansk Universitet og filminstruktør

OBS! Filmen er på tysk med engelske undertekster.

12:00 - 12:40: Frokost

12:45 - 14:30: Tysk vinsmagning og vinhistorie, René Langdahl, cand.mag. i historie og vinskribent på Gastro samt underviser på Vinakademiet

Føj holdet til favoritter