Orbán – hvordan én mand ødelægger Vestens demokrati, og hvordan det stadig kan reddes
2611-186
Start
Lørdag 16/5, kl. 12.00, 1 gang
Sted
SDU Odense, Lokale U46
Moseskovvej 65
5230 Odense M
Pris
- Standard 350,00 kr.
- Studerende 0,00 kr.
Weekendforelæsning
Viktor Orbán har trukket Ungarn i en autoritær retning og udfordret EU indefra. 12. april tabte han parlamentsvalget til oppositionslederen Péter Magyar.
Opportunist? Kleptokrat? Diktator? Det hele passer på Viktor Orbán. Siden han kom til magten i 2010, har han gradvist svækket domstole, universiteter, pressefrihed og civilsamfund – og i stigende grad ført Ungarn væk fra de demokratiske idealer, landet ellers engang stilede imod.
For at forstå Orbán må man kende historien. Orbán er et produkt af de voldsomme begivenheder i Ungarn og Europa i 1900-tallet. Verdenskrige, Trianontraktat, højre- og venstrediktaturer, nationale oprør og gullaschkommunisme. Hvad der kommer efter Orbán, afhænger af, hvordan EU og europæerne reagerer på Orbán og ungarsk politik. Nu.
Vibe Termansen er cand.mag. i historie og østeuropastudier og forfatter til bogen 'Europas selvskabte plage. Viktor Orbán', der udkom på GADs Forlag i marts 2026.
Program:
-
Lørdag 16/5/26 kl. 12.00 - kl. 16.00Vibe Termansen, historiker og specialist i Polen og Ungarn