Enkeltforelæsning

Sydkorea er et af de lande i verden, hvor kønsuligheden er størst. Den mærkes ikke kun på arbejdsmarkedet og i økonomien – men også i kvinders hverdag og følelse af sikkerhed. Samtidig kan det være risikabelt at kæmpe for ligestilling. Feminister møder massiv modstand og had, nogle mister deres job, og andre oplever trusler eller overfald. Midt i denne konflikt står 4B-bevægelsen, hvor unge kvinder gør oprør mod traditionelle forventninger til køn og kærlighed ved at fravælge mænd, dating, ægteskab og sex.

Men hvorfor er uligheden så stor i Sydkorea? Hvorfor vælger nogle kvinder helt at vende mænd og traditionelle kønsroller ryggen – og hvorfor raser unge sydkoreanske mænd mod feminismen?

I denne forelæsning vil Malene Jensen tage os med ind i denne kønskrig, som splitter landet ad.

Program:

  • Torsdag 4/3/27 kl. 18.30 - kl. 20.15
    Malene Jensen, Journalist og forfatter
Føj holdet til favoritter