Mystikeren og oplysningsmanden – Kant og Swedenborg

I 1766 udgav Immanuel Kant den sære, satiriske og samtidig dybt alvorlige pamflet 'En åndeseers drømme'. Her går oplysningstidens store filosof i rette med den svenske mystiker Emanuel Swedenborg, der hævdede at stå i daglig kontakt med engle, afdøde og væsner fra andre verdener – og som i samtiden var på alles læber Europas 'high society'.

Forelæsningen viser, hvordan Kants opgør med Swedenborg ligeledes er et opgør med den dogmatiske filosofi og foregriber Kants kritiske vending i værket 'Kritik af den rene fornuft'. Derudover angiver teksten tillige et afgørende civilisatorisk vendepunkt. I stedet for at bekæmpe religiøse åbenbaringer med forfølgelse eller underkastelse, insisterer Kant på en ny grænse: Private visioner og overbevisninger kan have mening for den enkelte, men de kan ikke danne grundlag for fælles viden, politik eller offentlig autoritet.

Denne sekularisering af sandheden blev en forudsætning for moderne offentlighed, pluralisme og demokrati. Foredraget viser, hvordan Kants tænkning ikke sigter mod at udrydde tro eller private meninger, men mod at beskytte samfundet mod både obskurantisme og religiøs magt og individet mod religiøs forfølgelse.

Afslutningsvis diskuteres, hvorfor 'En åndeseers drømme' har fået fornyet aktualitet i dag, hvor identitetspolitik, religiøs genkomst og mistillid til universelle normer igen udfordrer forestillingen om en fælles, sekulær offentlighed. Hvad betyder det, når offentligheden privatiseres med partikulære identitetsmarkører?

Forelæsningen kombinerer historiske anekdoter, filosofisk analyse og nutidig debat og giver et indblik i, hvorfor Kants opgør med åndeseeren stadig angår os i dag.

Det vil være muligt til særpris at købe den danske oversættelse af 'En åndeseers drømme' (med en fyldig introduktion) i forbindelse med forelæsningen. Bogen er oversat af Benjamin Boysen og Martin Due Bjerre.