Enkeltforelæsning

De fleste er klar over, at fysisk aktivitet er en forudsætning for et sundt liv. Selv en smule fysisk aktivitet kan have en gavnlig effekt på sundheden og er en god investering i en travl hverdag.

Hvis du ønsker en stærk krop, der kan stå igennem et langt arbejdsliv – hvad enten dit arbejde er fysisk betonet eller stillesiddende – og samtidig gerne vil være klar til en lang og stærk alderdom, så er styrketræning noget af det bedste, du kan byde din krop.

Til denne forelæsning vil vi inddrage relevant videnskabelig litteratur om styrketræning og dets gavnlige effekter og give praktiske anbefalinger, som du kan anvende i din egen træning.

Styrketræning er 'oppe i tiden' og er derfor omgærdet af både myter og anekdoter. Målet med denne forelæsning er at skære igennem myterne, levere fakta og forhåbentlig indgyde troen på, at styrketræning også kan gavne dig.

Målgruppe for denne forelæsning: 30-50 år

Program:

  • Torsdag. 26/3/26 kl. 18.30 - 20.15
    Paolo Caserotti, professor i idræt og biomekanik, Syddansk Universitet
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information