Kort og godt om overgangsalderen
2621-102
Start
Onsdag 18/11, kl. 18.15, 1 gang
Sted
SDU Odense
Moseskovvej (Hold dig orienteret via vores hjemmeside for at få den fulde adresse)
5230 Odense M
Pris
- Standard 195,00 kr.
- Studerende 0,00 kr.
Enkeltforelæsning
Overgangsalderen markerer en ny fase i livet og indebærer store forandringer i kroppen – og for mange kvinder også i sindet. Men hvad er det egentlig, der sker i denne periode? Hvordan påvirkes hormonerne, humøret og sexlivet? Og hvordan kan man bedst muligt håndtere forandringerne? Spørgsmålene melder sig ofte, når man som kvinde træder ind i overgangsalderen. For mange kan det være en udfordrende tid, præget af nye fysiske og følelsesmæssige signaler, der tydeligt markerer overgangen til en ny livsfase.
Denne aften kan du møde gynækolog og sexolog Ditte Trolle, som vil gøre os klogere på overgangsalderen – og på hvordan man bedst forstår og navigerer i de forandringer, den fører med sig. Ditte Trolle er bl.a. forfatter til bogen 'Kort og godt om overgangsalderen' (Dansk Psykologisk Forlag), som denne forelæsning tager udgangspunkt i.
Program:
-
Onsdag 18/11/26 kl. 18.15 - kl. 20.00Ditte Trolle, speciallæge i gynækologi og adjungeret lektor i sexologi, Aarhus Universitet