Danske dagsommerfugle
2611-079
Start
Onsdag 22/4, kl. 18.30, 1 gang
Sted
Syddansk Universitet, lokale U300
Fioniavej
Pris
- Standard 195,00 kr.
- Studerende 0,00 kr.
Enkeltforelæsning
Forelæsningen dykker ned i danske dagsommerfugles biologi, adfærd og trusler. Den viser deres betydning i natur, kultur og kunst, og hvordan vi kan hjælpe med at bevare dem i haver og vilde områder.
Aftenens forelæser, biolog Michael Stoltze, modtog i januar 2025 Weekendavisens Litteraturpris for sin store, anmelderroste bog 'Danske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger'.
I forelæsningen fortæller han om sin passion og liv med sommerfuglene. Gennem billeder dykker han ned i deres univers og beretter om alt det, sommerfugle kan, om deres krise og om, hvordan kampen for deres eksistens også er en kamp for vores egen eksistens.
Under forelæsningen bliver der vist eksempler på en stribe udvalgte arters biologi, adfærd og tilpasninger, forvandling og deres livsvilkår i Danmark. Der bliver også fortællinger om, hvad man kan gøre for at få dem tilbage i både haver og den vilde natur. Forelæsningen har desuden fokus på sommerfugles betydning i litteraturen, kunsten, musikken, mytologien og symbolikken.
Michael Stoltze er søn af et kunstnerpar og voksede op i en 'sommerfugledal' på Nordbornholm, hvor hjemmet var præget af kunst, litteratur, musik og en natur, der var den altafgørende inspirationskilde. Han har været essayist og klummeskribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009, skriver ofte poesi og musik og har bidraget til mange udsendelser om sommerfugle, natur, kunst og eksistens. En af dem kan høres i udsendelsen 'Sommerfuglevingens støv':
https://www.dr.dk/lyd/p1/ditlev-og-daemonerne/ditlev-og-daemonerne-2025/ditlev-og-daemonerne-sommerfuglevingens-stoev-11042508076
Program:
-
Onsdag 22/4/26 kl. 18.30 - kl. 20.15Michael Stoltze, biolog, ph.d.