Forelæsning og forfattersamtale i klosteret

Tag med til en lørdag i Odense Adelige Jomfrukloster om exofiktion. Få en introduktion til genren og mød en forfatter, der selv har skrevet bøger indenfor genren.

I de senere år har mange forfattere vendt sig mod virkelige menneskers liv. Exofiktion tager udgangspunkt i en virkelig person, men bruger fiktionens frihed til at fortolke, digte videre og udfylde historiens huller. Hvad kan romanen, som biografien og historieskrivningen ikke kan – og hvor går grænsen for, hvad forfatteren må tillade sig?

I første del introducerer Robert Zola Christensen exofiktionen gennem nyere danske og internationale eksempler og trækker linjer tilbage til den biografiske og historiske roman. Vi diskuterer, hvorfor så mange forfattere søger mod virkelige personer og begivenheder: Kan fiktionen åbne historien på ny og give stemme til mennesker, som kun har efterladt sig få spor? Eller risikerer forfatteren at overtage et andet menneskes liv? Hvem ejer historien?

I anden del deltager forfatter Kristian Himmelstrup i en samtale med Robert Zola Christensen og deltagerne. Her præsenterer vi hans forfatterskab og arbejdet med at gøre historiske mennesker til romanfigurer. Med romanbiografien 'Pio' (Forlaget Arabesk, 2022) om arbejderbevægelsens kontroversielle frontfigur blev han nomineret til DR Romanprisen. I 2026 udkom 'En sølvsky ud i luften' (Lindhardt og Ringhof), en roman om lægen og digteren Emil Aarestrup og første bind i en trilogi om mennesker omkring det moderne gennembrud.

Samtalen handler om research og inspiration, kilder og tomme felter, etik og indlevelse – og om litteraturens mulighed for at lade os se historien og vores egen tid med nye øjne.

Program

10.00–11.45 Exofiktion: virkelige liv som litteratur ved Robert Zola Christensen

11.45-12.15 Frokostpause

12.15–13.00 Samtale mellem Robert Zola Christensen og Kristian Himmelstrup

Praktisk: Husk madpakke til pausen. 

Program:

  • Lørdag 23/1/27 kl. 10.00 - kl. 11.45
    Robert Zola Christensen, ph.d. i nordisk filologi, forsker i litteratur, Lunds Universitet
    Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000, Odense C
  • Søndag 24/1/27 kl. 12.15 - kl. 13.00
    Robert Zola Christensen, ph.d. i nordisk filologi, forsker i litteratur, Lunds Universitet og Kristian Himmelstrup, Forfatter
    Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000, Odense C
Føj holdet til favoritter