Operaens indre drama: Fem værker på scenen netop nu

Opera er meget mere end store stemmer og dramatiske dødsfald. I operaen mødes musik, teater og kulturhistorie i storslåede fortællinger om kærlighed, magt, længsel, identitet og menneskelige konflikter.

I denne weekend fordyber vi os i fem operaer, som du selv kan opleve på danske scener i foråret 2027. Fra Mozart i slutningen af 1700-tallet til Schreker i begyndelsen af 1900-tallet møder vi fem vidt forskellige operaverdener og undersøger, hvordan operaen har spejlet og omformet skiftende forestillinger om samfundet og menneskets plads i det.

Der kræves ingen særlige forkundskaber. Undervejs får du redskaber til at lytte til opera og til at forstå samspillet mellem musik, drama og de nyiscenesættelser, der kan dele vandene.

Vi skal beskæftige os med:

Figaros bryllup (Wolfgang Amadeus Mozart, libretto af Lorenzo Da Ponte, 1786), som opføres på Det Kongelige Teater, er en af operahistoriens mest elskede klassikere. Under komediens lette overflade udforskes kærlighed og magtrelationer med en psykologisk dybde, der stadig virker moderne.

Rita (Gaetano Donizetti, libretto af Gustave Vaëz, 1841), som opføres af Den Fynske Opera, er en sprudlende og forholdsvis ukendt komedie fra den italienske bel canto-tradition. Morsomme forviklinger udfolder et overraskende moderne blik på kønsroller og ægteskabelige magtkampe.

Falstaff (Giuseppe Verdi, libretto af Arrigo Boito efter William Shakespeare, 1893), som opføres på både Det Kongelige Teater og Opera Hedeland, er komponistens sidste opera og et af operalitteraturens store komiske mesterværker. Med sprudlende musikalsk opfindsomhed leverer værket et virtuost portræt af den aldrende levemand Falstaff.

Maskarade (Carl Nielsen, libretto af Vilhelm Andersen efter Ludvig Holberg, 1906), som opføres af Den Jyske Opera på turné, regnes ofte for Danmarks nationalopera. Med humoristiske forklædningslege skildrer den spændingerne mellem tradition og frihed i oplysningstidens København.

Den fjerne klang (Franz Schreker, libretto af komponisten selv, 1912), som opføres på Det Kongelige Teater, er en lidt overset perle fra det tidlige 1900-tal. Operaen udforsker spændingen mellem kunstnerisk besættelse af det uopnåelige og værdien af det, der egentlig burde stå os nærmest: kærligheden.