Nordens kunst – er den nordisk?

”God kunst er altid national. National kunst er altid dårlig”, Asger Jorn citerer Harald Giersing

Da kunstneriske uddannelser etableredes i København, Oslo og Stockholm, var det forsøg på at støtte nationale kunstmiljøer. Undervisningsmodellerne var dog internationale, de fagkyndige importeret udefra, og eleverne studerede italiensk renæssance, tysk romantik mm., tog på studieophold i udlandet og bevarede et internationalt netværk og udsyn efter endt uddannelse. De nordiske kunstnere blev altså stærkt påvirket af udenlandsk kunst, og sådan har det været til alle tider. Alligevel eksisterede der i 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet et implicit krav om, at nordiske kunstnere skulle skabe kunst med et særegent ”nordisk” præg, og kunstnere er blevet kritiseret for at være for modtagelige for ”udenlandsk” indflydelse.

Smitter livet, klimaet, naturen osv. af på kunsten på en særlig måde? Findes der nordisk kunst? Vær med, når vi undersøger tilstedeværelsen af noget særegent nordisk ved Nordens kunst i perioden (ca. 1800-1960). Som vi skal se, er der en række motiver, som har spillet en central rolle i Nordens kunst: det lokale landskab, det nyromantiske stemningslandskab, blånende sommeraftener, lyse nætter, dødedansen, den syge pige, mørke, melankoli mm. 

Foredraget præsenterer en række skelsættende nordiske kunstnere, deres forhold til den internationale kunstverden, og hvordan de har omsat deres inspirationer og tidens impulser og nybrud kunstnerisk. Hanna Hirsch Pauli, Edvard Munch, Hugo Simberg,  Asger Jorn, Helene Schjerfbeck, Erik Olson m.fl