Besøg Fyns grafiske værksted

Da bogtrykkerkunsten gjorde det muligt at masseproducere billeder, blev det startskuddet til en kreativ revolution. Kunstnere tog straks det nye medie til sig og skabte alt fra detaljerede træsnit og kobbertryk til imponerende litografier og moderne offsettryk.

Grafiske tryk fascinerer stadig – både kunstnere og publikum – fordi de kræver en unik håndværksmæssig dygtighed og kreativitet.

Vi inviterer dig til at udforske og gå på opdagelse i Fyns grafiske værksted i hjertet af Odense sammen med kunsthistoriker Peter S. Meyer og to grafikere. I år fejrer Fyns grafiske værksted 50 års-jubilæum.

Undervejs kommer vi helt tæt på teknikkerne bag kobbertryk og litografi – og opdager, hvorfor disse kunstarter stadig lever i bedste velgående.

Max 25 deltagere

Billede: Indfarvning af en litografisk sten på bog- og trykmesse i 2013 i Grand Palais i Paris, Frankrig. Fotograf: Lionel Allorge via Wikipedia Commons

Føj holdet til favoritter