Formiddage i klosteret: Vilde blomster i malerkunsten
2711-017
Start
Tirsdag 30/3/27, kl. 10.00, 3 gange
Sted
Odense Adelige Jomfrukloster
Albani Torv 6
5000 Odense C
Pris
- Standard 495,00 kr.
- Studerende 0,00 kr.
Forelæsningsrække
Musevikke, storkenæb og kællingetand – de vilde blomster i den danske natur har også fundet vej ind i kunsten.
På denne forelæsningsrække følger vi de vilde planters vej gennem dansk malerkunst fra 1800-talles begyndelse til det moderne gennembrud.
Vi begynder hos Jens Juel og guldaldermalerne Peter Christian Skovgaard og Dankvart Dreyer, der nøgternt og stemningsfuldt skildrede det danske landskab i en tid præget af landboreformer og nationalromantik.
Undervejs møder vi blomstermaleren Johan Laurentz Jensen og kvindelige kunstnere som Hermania Neergaard og Emma Thomsen, der også gav plads til naturens små, vilde vidundere i deres malerier.
Vi runder århundredet af med værker af bl.a. Anna Ancher, Laurits Andersen Ring, Ejnar Nielsen og Agnes Slott-Møller. Her ser vi den vilde flora skildret i naturalistisk stil, flygtig sanselighed eller forvandlet form i naturalisme, impressionisme og symbolisme.
Kom med til en forelæsningsrække om natur, kunst og fascinationen af den vilde danske flora.
Program:
-
Tirsdag 30/3/27 kl. 10.00 - kl. 11.45GuldalderlandskabetHelle Solhøj, kunsthistoriker, cand.magOdense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000, Odense C
-
Tirsdag 6/4/27 kl. 10.00 - kl. 11.45BlomstermaleriHelle Solhøj, kunsthistoriker, cand.magOdense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000, Odense C
-
Tirsdag 13/4/27 kl. 10.00 - kl. 11.45Det moderne gennembrudHelle Solhøj, kunsthistoriker, cand.magOdense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000, Odense C