På tværs af middelalderens og renæssancens København Krudt, konger, slagtere og latriner.

Sammen med arkæolog og forfatter Hanne Fabricius, som mange måske kender fra DR’s Historiequizzen, skal I på en spændende tur gennem middelalderens og renæssancens København.

Vi mødes på det lille torv ved den gamle kiosk foran Fiolstræde på Nørrevold, hvor vi stadig kan se middelalderens befæstning i matriklerne. Ud for Nørregade lå middelalderens Nørreport, indtil den i midten af 1600-tallet blev flyttet hen foran den nyanlagte Frederiksborggade. Når man kom igennem Nørreport, kunne man gå ned gennem Nørregade til Gammeltorv. Eller man kunne gå gennem Rosengården og hen til Bjørnebrogade, som er Købmagergades oprindelige navn, og herfra ned til havnen.

Vi stopper på Kultorvet, der først opstod som torv efter den store brand i 1728, og forestiller os, hvor Sankt Gertruds Kapel og hospital lå. Her får I historien om, hvorfor Sankt Gertrud aldrig nogensinde var et kloster, og om forbryderkirkegården hvor Torben Oxe efter sigende blev henrettet i 1517.

Vi fortsætter gennem Købmagergade og stopper ved Rundetårn, hvor det fortælles, at der stadig er skjult en gammel Cyprianus (heksebog).

Omkring 1400 skiftede Bjørnebrogade navn til Kødmangerboder og senere til Kødmangergade, efter at byens slagterboder var flyttet fra Tyskemannegade og op i Bjørnebrogade. Under en stor arkæologisk udgravning i gaden, fandt arkæologerne for nylig 36 latriner fra renæssancen, samt spor efter bebyggelse tilbage i 1000-1100-tallet.

Vi drejer op ad Klareboderne, som oprindelig var strædet, der førte op til Sankt Clare kvindeklostret fra 1505. Efter Reformationen blev klostret genbrugt som hhv. Kongelig Mønt, tysk kirke og kanonstøberi (gjethus).

Vi spiser en god dansk frokost, inden vi fortsætter gennem Pilestræde og ind i en stor baggård, hvor der i nogle af husene stadig er rester af Christian den 4. gjethus (kanonstøberi) fra 1610. I Pilestræde 8 havde den franske kok og teatermand Etienne Capion i begyndelsen af 1700-tallet en fransk restaurant. Under en arkæologisk udgravning i 2004 fandt arkæologerne blandt andet en latrin fra Capions periode med interessante madrester i.

Vi går gennem Sværtegade, hvor der ligger nogle sjove, gamle huse, og krydser Gammel Mønt, som har navn efter Mønten i Sankt Klare Kloster, og går gennem Store Regnegade, hvor vi skal have kaffe og kage i kvarteret, som ligger lige bag ved middelalderens Østervold.

Herfra går vi igennem Pistolstræde og ser en gammel svalegang. Pistolstræde er den sidste af de gamle 1600-tals gyder, der tidligere bl.a. talte de berygtede gyder Didrik Badskjærs Gang og Peder Madsens Gang, hvor de offentlige fruentimmere holdt til indtil 1906.

Vi fortsætter over Østergade (Strøget), der indtil ca. 1500 hed Tyskemannegade pga. byens tyske indvandrere.

Vi passerer Lille Kongensgade, hvor Kongens Boder blev opført i starten af 1500-årene til dem, der var i kongens tjeneste. I 1930'erne rev Magasin de sidste fire af Kongens Boder ned og opførte en tilbygning.

Vi runder kirketårnet på Nikolaj Plads, som er den eneste rest af Nikolaj Kirke, der brændte ned under Københavns anden store brand i 1795, og slutter ved foden af Absalonstatuen på Højbro Plads.