Inkl. vin, vand og snacks

Oplev Emilia van Hauen, en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og citerede kultursociologer, hvad angår tidens trends og sociale tendenser i samfundet. Denne aften fortæller hun, hvordan man skaber resultater & samarbejde mellem forskellige arbejdsformer. 

Hierarkiet er i disse år udfordret på de fleste arbejdspladser. Virkeligheden og hverdagen er nemlig blevet ekstrem kompleks.

Ændrede arbejdsvilkår og nye teknologier og fagligheder. Opgør med privilegier, krav om mangfoldighed, anderledes regler for kommunikation og adfærd, hybridarbejde og ønsket om freelancing. De unge generationers forventninger til god ledelse og meningsfuldt arbejde, børneforældres – og seniorers - krav til fleksibilitet og forpligtelse, mistrivselskrise. En modbevægelse tilbage til det traditionelle, en øget hastighed og acceleration i samfundet og – ikke mindst – en usikker verdenssituation.

Det hele kalder allerede nu på nye måder at lede og organisere sig på. 

Men det presser arbejdsgangene og udfordrer rollerne. Det skaber tvivl om den enkeltes ansvar, for hvem har egentlig den reelle magt? Alt dette kan skabe både usikkerhed og modstand i samarbejdet og fællesskabet. Men også nye muligheder. 

Gennem historier og eksempler får I aften inspiration til at skabe en bedre arbejdsplads. i får også en konkret metode til at forstå problemstillingerne og samtidig sikre, at I er klar til fremtidens krav om fleksibel organisering.

Aftenen veksler mellem forelæsning og øvelser, og Folkeuniversitetet byder på et glas vin i pausen. 

Fotograf: Sara Galbiati

Program:

  • Tirsdag 10/11/26 kl. 19.00 - kl. 20.45
    Emilia van Hauen, cand.scient.soc., strategisk rådgiver og forfatter
Føj holdet til favoritter