Enkeltforelæsning

De fleste er klar over, at fysisk aktivitet er en forudsætning for et sundt liv. Det er ligeledes sandt, at selv en smule fysisk aktivitet kan have stor gavnlig effekt på en række sundhedsparametre og er en god investering i en travl og presset hverdag. Hvis du ønsker en stærk krop, der kan stå igennem et langt arbejdsliv – hvad enten det er fysisk betonet eller stillesiddende – og samtidig gerne vil være klar til en lang og stærk alderdom, så er styrketræning noget af det bedste, du kan byde din krop.

Til denne forelæsning vil relevant videnskabelig litteratur, omhandlende styrketræning og dets gavnlige effekter, blive gennemgået, og praktiske anbefalinger, som du kan anvende i din egen træning, vil blive fremsat. Styrketræning er ’oppe i tiden’, og er derfor omgærdet af både myter og anekdoter. Målet med denne forelæsning er at skære igennem myterne, levere fakta og forhåbentlig indgyde troen på, at styrketræning også kan gavne dig.

Målgruppe for denne forelæsning: 30-50 år

Program:

  • Onsdag. 4/2/26 kl. 18.45 - 20.30
    Paolo Caserotti, professor i idræt og biomekanik, Syddansk Universitet
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information