Åbningsforelæsning: Danmark i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed
2712-147
Start:
Mandag 1/2/27, kl. 18.30, 1 gang
Sted:
Auditorium
Syddansk Universitet, Kolding
6000 Kolding
Åbningsforelæsning
Ruslands krig mod Ukraine og de voksende spændinger i NATO-samarbejdet gør det vigtigere end nogensinde at skabe debat om Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Hvordan sikrer vi Danmarks frihed, sikkerhed og selvstændighed i en verden præget af stormagtsrivalisering og en ny sikkerhedspolitisk virkelighed?
Til denne åbningsforelæsning sætter Lars Bangert Struwe fokus på de sikkerhedspolitiske udfordringer, Europas forsvar og Danmarks rolle i en verden under forandring. I dag er alle de nordiske lande medlemmer af NATO. Sammen med de baltiske lande og NATO’s øvrige medlemslande skal vi styrke samarbejdet om vores fælles sikkerhed. Samtidig ønsker USA, at Europa tager et større ansvar for sit eget forsvar. Det rejser vigtige spørgsmål om de valg, Danmark står overfor.
Traditionen tro markerer Folkeuniversitetet sæsonstarten med maner. Efter forelæsningen serverer vi et glas vin, en øl eller vand samt snacks. Der vil være mulighed for at købe Lars Bangert Struwes nye bog ’Fremtidens krig’ og få den signeret.
Vi glæder os til en oplysende og festlig aften i videnskabens tegn.
Om Lars Bangert Struwe
Lars Bangert Struwe er sikkerhedspolitisk seniorekspert i Atlantsammenslutningen og udgiver 30/10 2026 bogen ’Fremtidens krig’ (Syddansk Universitetsforlag). Atlantsammenslutningen arbejder for at give flere borgere viden og mulighed for at deltage i debatten om, hvordan vi sikrer Danmarks frihed, sikkerhed og selvstændighed.
Program:
-
Mandag 1/2/27 kl. 18.30 - kl. 20.00Lars Bangert Struwe, sikkerhedspolitisk seniorekspert, Atlantsammenslutningen