Strikkens magi
2613-057
Tid
Onsdag 15/4/26, 18.00
Sted
Esbjerg Hovedbibliotek, Mødelokale 2
Nørregade 19
6700 Esbjerg
Pris
- Standard 195,00 kr.
- Studerende 0,00 kr.
Temaaften
Strik er mere end blot en kreativ hobby — det er en aktivitet, der påvirker både vores hjerne og kulturelle fællesskaber. Ved denne temaaften dykker vi ned i strikkens magi set fra to perspektiver: hvordan strik gavner både krop og sind, og hvordan strik fungerer som et levende redskab til kulturformidling. Kom med til en aften, hvor vi strikker videnskab og kultur sammen.
Du er naturligvis meget velkommen til at tage dit eget strikketøj med!
Lærke Egefjord er læge og billedkunstner og beskæftiger sig blandt andet med, hvordan man kan styrke den mentale sundhed gennem kreative processer. Hun vil i denne omgang gå i dybden med håndarbejdets gavnlige effekter på krop og sind.
Lise-Lotte Jensen er oprindeligt cand.merc. i forretnings- og markedsudvikling og er indehaver af Ulrikkagarn. Derudover står hun blandt andet bag projektet Strik Historien, hvor hun strikker motiver og symboler, der har historisk eller kulturel betydning. I denne forelæsning vil hun, med udgangspunkt i Strik Historien sætte fokus på, hvordan man gennem strik kan formidle kultur på både nytænkende og æstetisk vis.
Program:
-
Onsdag. 15/4/26 kl. 18.00 - 19.45Lærke Egefjord, læge, forfatter og billedkunstner og Lise-Lotte Jensen, cand.merc. i forretnings- og markedsudvikling og indehaver af Ulrikkagarn