Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Weekendforelæsninger og ekskursion

Hvem har ikke samlet et forstenet søpindsvin op på stranden og undret sig over, hvor det er kommet fra, og hvordan det er blevet til? Undergrunden under Danmark er fuld af spor efter et urhav, som eksisterede for millioner af år siden. Og sporene kan man finde overalt ved kysterne, i grusgrave og i kalkbrud.

Under forelæsningerne lørdag fortælles om sporene efter urhavets eksotiske dyreliv fra trilobitter, hajtænder og krabbeboller til de mange forskellige søpindsvin. Hør, hvordan de er blevet til fossiler, og hvordan du selv kan aflæse deres historie. Har du egne spændende fund derhjemme, er du velkommen til at tage dem med til fremvisning og evt. få dem bestemt. 

Søndag tager vi i egne biler til Gram Lergrav. Her prøver vi selv at finde fossiler. Der er tips til, hvad man især skal kigge efter, og hvor de gode lokaliteter i øvrigt er rundt omkring i Danmark. Medbring tøj efter vejret, mad og drikke efter behov og evt. en hammer og mejsel.

Maks. 40 deltagere.

Der er ikke inkluderet forplejning på holdet. Det er tilladt at medbringe madpakke.

Program:

  • Lørdag. 20/9/25 kl. 10.00 - 14.00 : AFLYST
    Forelæsning
    SDU Esbjerg, Degnevej 14, 6705, Esbjerg Ø
  • Søndag. 21/9/25 kl. 10.00 - 14.00 : AFLYST
    Ekskursion
    Gram Lergrav, Lergravsvej 2, 6510, Gram
    Info om mødested ved Gram Lergrav følger, når dagen nærmer sig.
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information