Danske dagsommerfugle
2613-081
Start
Mandag 20/4, kl. 18.30, 1 gang
Sted
Esbjerg Hovedbibliotek
Nørregade 19
6700 Esbjerg
Pris
- Standard 195,00 kr.
- Studerende 0,00 kr.
Enkeltforelæsning
Forelæsningen dykker ned i danske dagsommerfugles biologi, adfærd og trusler. Den viser deres betydning i natur, kultur og kunst, og hvordan vi kan hjælpe med at bevare dem i haver og vilde områder.
Aftenens forelæser, biolog Michael Stoltze, modtog i januar 2025 Weekendavisens Litteraturpris for sin store, anmelderroste bog 'Danske dagsommerfugle – naturens poesi på vinger'.
I forelæsningen fortæller han om sin passion og liv med sommerfuglene. Gennem billeder dykker han ned i deres univers og beretter om alt det, sommerfugle kan, om deres krise og om, hvordan kampen for deres eksistens også er en kamp for vores egen eksistens.
Under forelæsningen bliver der vist eksempler på en stribe udvalgte arters biologi, adfærd og tilpasninger, deres forvandling og deres livsvilkår i Danmark. Der bliver også fortællinger om, hvad man kan gøre for at få dem tilbage i både haver og den vilde natur. Forelæsningen berører desuden sommerfugles betydning i litteraturen, kunsten, musikken, mytologien og symbolikken.
Michael Stoltze er søn af et kunstnerpar og voksede op i en ’sommerfugledal’ på Nordbornholm, hvor hjemmet var præget af kunst, litteratur, musik og en natur, der var den altafgørende inspirationskilde. Han har været essayist og klummeskribent ved Kristeligt dagblad siden 2009, skriver ofte poesi og musik og har bidraget til mange udsendelser om sommerfugle, natur, kunst og eksistens. En af dem kan høres i udsendelsen Sommerfuglevingens støv:
https://www.dr.dk/lyd/p1/ditlev-og-daemonerne/ditlev-og-daemonerne-2025/ditlev-og-daemonerne-sommerfuglevingens-stoev-11042508076
Program:
-
Mandag 20/4/26 kl. 18.30 - kl. 20.15Michael Stoltze, biolog, ph.d.