Enkeltforelæsning

Hvad betyder det at være menneske og leder i en foranderlig hverdag? Denne forelæsning trækker eksistensen helt ind i hverdagens professionelle ledelse og arbejdsliv. Vi lever i en tid med store udfordringer, der kalder på mere af det menneskelige.

Forelæsningen henvender sig især ledere og fagprofessionelle – men alle med interesse for filosofi, arbejdsliv og hverdagsbalance er velkomne.

Oplægsholder er Tommy Kjær Lassen, cand.theol., erhvervsphd og ekstern lektor. Tommy er forfatter til bogen: ’Filosofi for ledere – fordybelse, nærvær og mening i det daglige lederskab’, og stifter af konsulentvirksomheden StayHuman, der arbejder med filosofiske tilgange til lederudvikling. Tommy er ekstern lektor på Copenhagen Business School, hvor han bl.a. underviser i nye ledelsestendenser, og fast underviser på Niels Brock Executive’s MBA-uddannelse i ledelsesetik.

Med udgangspunkt i filosoffer som Kierkegaard, Løgstrup og Arendt gør Tommy eksistentielle spørgsmål til samtalepartnere i udvikling af daglig ledelse og arbejdsliv.

Program:

  • Tirsdag 9/3/27 kl. 18.15 - kl. 20.00
    Det eksistentielle engagement: At ville, vove og være
    Tommy Kjær Lassen, ph.d. i anvendt filosofi og ekstern lektor i videnskabsteori, Copenhagen Business School
    Det er let at miste sig selv i det moderne arbejdsliv. Tidens konstante forandringer, hastigheder og vilkårlighed kan skabe en følelse af rodløshed og fremmedgørelse. Søren Kierkegaards eksistentielle filosofi inviterer til dybere refleksion, rodfæstethed og selvforståelse i hverdagen. Få mere ’eksistens på hænderne’ med Kierkegaards skarpe tænkning. Vælg dig selv midt i hverdagens hektiske processer. Skab mere rum for indlevelse og lidenskab – også på en grå hverdag i et anonymt storrumskontor. Brug din indre uro som et eksistentielt kompas gennem vigtige beslutninger. Kierkegaards tænkning tilbyder et eksistentielt perspektiv på det professionelle liv med nye refleksioner, dybere indlevelse og ærlige samtaler.
Føj holdet til favoritter