Folkeuniversitetets persondatapolitik vedr. ansættelser og undervisere

Dataansvar

Folkeuniversitetet i Odense – herefter Folkeuniversitetet - tager databeskyttelse alvorligt.

Folkeuniversitetet er dataansvarlig i henhold til den fælleseuropæiske Persondataforordning, og Folkeuniversitetet sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse hermed. Inden for dette ansvar behandles modtagne data af Folkeuniversitetets ansatte. I det omfang data deles med andre sker det inden for rammerne af en databehandleraftale, der beskytter dine data.

Folkeuniversitetet beder ikke om persondata ud over kontaktoplysninger, samt oplysninger der er nødvendige for aflønning og indberetning til SKAT. Vi beder om at andre persondata ikke tilgår Folkeuniversitetet.

Folkeuniversitetet i Odenses adresse: Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, Tlf. 98 16 75 00, E-mail:  fu@fuo.sdu.dk, Website: www.fuodense.dk

Behandling af persondata

Folkeuniversitetet sikrer fair og transparent databehandling og vi beder dig alene om at stille dine oplysninger til rådighed for os, med henblik på at kunne administrere dine aftaler med os og din aflønning.

Ansattes persondata opbevares i 6 år, jf. skatte- og regnskabslovene i Danmark.

Ændres dine kontaktoplysninger, modtager vi gerne besked herom, og du kan kontakte os, hvis du har ændringer, der skal noteres.


Jobansøgninger
Vi behandler jobansøgninger fortroligt og hvis de indeholder personfølsomme oplysninger opbevares ansøgningerne kun til stillingen er besat.
Uopfordrede ansøgninger, som indeholder personfølsomme oplysninger, kan vi derfor muligvis ikke tage imod, men opfordrer i stedet til at man løbende holder øje med vores jobopslag.
Vi beder om ikke at få tilsendt ansøgninger, som indeholder personoplysninger om tredjepart.

Sikkerhed

Folkeuniversitetet har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

Samtykke & rettigheder

jf. Persondataforordningen har du ret til:

  • at anmode Folkeuniversitetet om indsigt, berigtigelse eller sletning af personoplysninger, når anvendelsen er tilendebragt jf. lovgivningen.
  • at modtage de personoplysninger, du har afgivet. Dette i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

Websitet benytter cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker eksempelvis, hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er relevant for dig.